Trykrørsrenovering

Trykrørsrenovering

Relining har været brugt i mange år – på dette felt har vi masser af know-how og som sideløbende til vores eksisterende produkter, kan vi nu også tilbyde Egeliner.

En teknologi som giver os muligheden for at ”reline” trykrør med close-fit fittings – hvilket vil sige, man laver ”linerne” med minimum reducering af diameter på det eksisterende rør og med Egelinerens forbedrede overflade, sikrer man, at der er ingen eller meget lidt hydraulisk tab af kapacitet.

Det er tyske Egeplast, der står bag produktet – de er kendt for at være en af sværvægterne inden for løsninger i PE-rør.

 

Vi ved, at der ligger en del trykrør af ældre årgang, som trænger til vedligeholdelse. Punktreparationer vil ofte være den hurtige løsning – men også dyrere på den lange bane.

Med Egeliner tilslutter man sig filosofien ”Gør ting rigtigt første gang”. Studier viser, at den form for tænkning sparer både tid og penge. Når problemet opstår, løses det. Kontra punktreparationer, hvor der er købt tid, når problemet opstår igen, så hånd­teres det som et nyt projekt.

 

Egeliner – nytænkning og teknologi er blevet til et produkt, som vi tror på er fremtiden

Egeliner-rørene er 100% genanvendelige og har følgende certificeringer: Nordic Polymark og EN12201.

Muligheden for at operere i lange distancer, betyder færre udgravninger og færre tilslutninger.

Egeliner har PE-rørenes fordele med mulighed for at bruge standardovergange, standardtilslutninger og andre standardløsninger.

Trykrørsrenovering

Egeliner fås i to udgaver:

  • RC røret – et rør, der er designet til at kunne modstå jordens rystelser og vibrationer og dette giver dermed større sikkerhed under rehabiliteringsprocessen.

  • High-T – high temperature, et rør der er designet til det industrielle marked, idet det garanterer en permanent gennemgangstemperatur på 70 grader.

Egeliner er produceret i følgende serier:

  • Drikkevand

  • Spildevand

  • Gas

Det er produceret i dimensionerne:

  • Diameter fra 100 mm til 450 mm

  • Længde op til 600 meter
Kontakt os Ring på 97 35 22 99 eller send os en besked

Etableringen

Etableringen af et egeliner rør udføres af en egeliner-kvalificeret partner. Villy Poulsen A/S har fået agenturet på dette i Danmark og i foråret 2015 indtager vi det norske marked.

  1. Klargøring af det eksisterende rør
  2. Itrækning af egeliner
  3. Udfoldelse/close-fitting af egeliner
  4. Tv-inspektion, kvalitetskontrol og tilslutning
Umbraco & Digitalt Design | Ørskov Web