Pilotrørsboring
Optisk boring til ekstreme præcisionskrav med pilotrørsboring
I opgaver, hvor der stilles ekstreme præcisionskrav foretages pilotrørsboring, hvormed der opnås meget stor nøjagtighed. I borehovedet er der monteret optik, der lyser gennem en skydeskive. Bag boremaskinen placeres et kamera, der optager gennem et 5 cm hul gennem borestangen / pilotrøret. Kameraet er tilsluttet en monitor, som borepiloten kan styre efter. Pilotrørsboring gennemføres med stor nøjagtighed, hvilket ligger indenfor 2-4 cm på 100 meters afstand.
Efter afslutningen af pilotrørsboringen, monteres snegle i stålrøret (foringsrør). Stålrøret monteres på pilotrørene, som bruges som styr for snegle og stålrør. Stålrøret presses herefter ind, samtidig med at sneglene transporterer jorden ud i arbejdsgruben, således at der ikke sker jordfortrængning.
Villy Poulsen A/S kan foretage pilotrørsboring for Hobas/glasfiberrør, beton/lerrør direkte uden foringsrør, også kaldet microtunnelering. Ved denne proces anvendes et specialborehoved, der snegler sig ind gennem et stålrør, der er placeret indvendigt i glasfiber-, ler- eller betonrør og ud i arbejdsgruben. Der kan også indføres PE-rør direkte i jorden efter pilotrøret er afsluttet. Ved denne metode anvendes der reamer eller bentonit.


